Politikerne har travlt med at score billige points

af Jørgen Vestergaard

De danske politikere fra højre og venstre er ved at falde over hinanden for at komme først med kritik af Kina, nu hvor de Olympiske Lege nærmer sig. For politikerne repræsenterer Legene en god mulighed for at profilere sig kritisk om emnet menneskerettigheder, og det endda ganske gratis.

Hvor de kan sole sig i opmærksomhed om en god sag, er det nemlig de kvalificerede idrætsfolk, der må betale prisen for en eventuel boykot af Legene. Mange års træning kan være spildt, hvis politikernes selvsving for lov at løbe løbsk. Heldigvis har Dansk Idrætsforbund (DIF) været hurtigt ude med en entydig melding om, at idrætsfolkene nok skal få lov at vise, hvad de kan i Beijing, og tak for det.

Opmærksomheden har derfor på det sidste samlet sig om eventuel boykot af selve åbningsceremonien. For de kinesiske værter er den uden tvivl udstillingsvinduet mod verden, og alle sejl vil blive sat til for at fremmane det bedste billede af Kina. Fortalerne for denne miniboykot mener derfor, at åbningsceremonien vil være et oplagt sted for en politisk manifestation.

Spørgsmålet må imidlertid være, om en boykot vil ændre Kinas forhold til menneskerettigheder, pressefrihed, Tibet, dødsstraf, etbarnspolitik og hvad man nu ellers kan bebrejde det store land for. Påvirker man dem mest ved at holde sig væk, eller ved at deltage?

Formentlig ved at deltage. Det er patetisk at se kulturminister Brian Mikkelsens `trussel´ om at holde sig væk som noget, der skulle få Kina til at vakle. Den kinesiske ledelse vil ganske vist sikkert blive fornærmet, men vil den blive mere demokratisk af det? Næppe.

Jeg er overbevist om, at den største fremmede indflydelse man kan få på Kina og specialt landets håndtering af menneskerettigheder og Tibet-spørgsmålet, får man ved at møde frem derovre, til det hele. Det vil åbne for dialog og dermed påvirkning.

willkommen

welcome